Årets Kunstner

Forside. Udstilling. Lotteri. Projekt. Årets Kunstner. Arrangører. Økonomi. Projekter fuldført. Nyheder.

Kunst

i

 Påsken

Årets Kunstner 2015


Rotary på Frederiksberg har udnævnt billedkunstneren Anna Blincoe til Årets Kunstner for Kunst i Påsken 2015 som en anerkendelse for kunstnerens støtte til Rotary’s humanitære bistand til Afrika.

Anna Blincoe

i sit Atelier

Anna Blincoe har udstillet gennem flere år i både ind- og udland, bl.a. separatudstillinger på Curwen Gallery, London; Galleri Knud Grothe, Charlottenlund; Galleri Gerly, København; Svenske Villa, Bernstorffsparken; Galleri Cobra Rummet, Sofienholm. Af gruppeudstillinger kan nævnes Art Copenhagen i Forum og Kunstnernes Efterårsudstilling på Charlottenborg. Kunstneren har endvidere doneret værker til ”Kunst i Påsken”, Frederiksberg,  2010, 2011, og 2013.

I januar 2015 er Anna Blincoe  udstillingsaktuel  på London Art Fair,  repræsenteret af Jonathan Cooper Park Walk Gallery i Chelsea. Kunstneren har  udført udsmykningsopgaver for bl.a. Danfoss på Als.  

Anna Blincoe har modtaget legater fra Nordea Fonden, Svend Grams Mindelegat og Fonden af 9/1 1981 stiftet af billedhuggeren Gottfred Eickhoff. Hendes værker er bl.a. omtalt i publikationerne ”Dansk Kunst 2003” og New York Art Magazine marts 2009. Se www.annablincoe.dk. Anna Blincoe er igen i år repræsenteret på kunstudstillingen ”Kunst i Påsken 2015”, hvor 112 anerkendte billedkunstnere udstiller deres værker, som efterfølgende bortauktioneres til fordel for de frederiksbergske Rotary klubbers humanitære projekt i Kenya.

“Fine Art”

“Florilegium" (latin) betyder en samling af blomster.
 
Udtrykket bruges til at beskrive en nærmest systematisk samling af blomsterportrætter, hvor det er planternes og blomsternes visuelle fremtoning, der er fremhævet, fremfor eksempelvis de medicinske og biologiske beskrivelser af de enkelte planter og blomster. Udforskningen af dette univers er det gennemgående tema i Anna Blincoes arbejder. Hun er konstant på udkig efter nye metoder, der udtrykker og afslører såvel det indre som det ydre af planternes og blomsternes verden.

.Anna Blincoe anvender en række forskellige teknikker i sit arbejde, såsom grafit, blæk, maling, trækul og olie.


På siden her vises eksempler på Anna Blincoe’s kunst.